Ny lovgivning åbner en ny vej for optimering af energieffektiviteten i bygninger
Den kommende EPBD-revision af den europæiske grønne aftale (2019) styrker fokus på energieffektivitet og indendørs luftkvalitet og åbner op for nye muligheder for overholdelse og optimering.
Omkring 40%.
Af den energi, der forbruges i EU, bruges i bygninger.
Over 1/3
Af EU’s energirelaterede drivhusgasudledning kommer fra bygninger
+/- 80%
Af den energi, der bruges i EU’s hjem, går til opvarmning, køling og varmt vand
Det reviderede direktiv om bygningers energimæssige ydeevne (EPBD) understreger, at bygningsejere har fleksibilitet til at vælge deres foretrukne ventilationssystemer, forudsat at de kan måle, overvåge og dokumentere indendørs luftkvalitet (IAQ) på en pålidelig måde.
For at opfylde disse krav skal bygningsoperatører investere i smarte overvågningsløsninger, der muliggør realtidssporing af IAQ-parametre og samtidig optimerer HVAC-systemets effektivitet.
Integrationen af sensorer og digitale kontrolsystemer er nu et lovkrav, hvilket styrker EU’s engagement i bæredygtighed, beboernes sundhed og datadrevet bygningsstyring.
Derudover henviser EPBD til vigtigheden af luftfiltrering for at opretholde en acceptabel IAQ, især i områder, hvor den udendørs luftkvalitet er dårlig.
EPBD: Mere detaljeret:
Det reviderede direktiv om bygningers energimæssige ydeevne (EPBD) indfører nye lovkrav, der har til formål at forbedre energieffektiviteten, bæredygtigheden og indeklimaet i hele EU’s bygningsmasse. Et væsentligt aspekt af direktivet er dets indvirkning på ventilations-, varme- og kølesystemer (HVAC), hvilket nødvendiggør øget digitalisering og realtidsovervågning af indeklimaforhold.
Direktivet understreger også vigtigheden af luftfiltrering for at opretholde en acceptabel IAQ, især i områder med høje udendørs forureningsniveauer. Selvom EPBD ikke specificerer nøjagtige filterkrav, henviser det til standarder som EN 16798-3:2017, som anbefaler fine partikelfiltre (ePM1 eller ePM2.5) for at sikre ren indendørsluft.
Obligatorisk overvågning af indendørs luftkvalitet
- Artikel 11: Fastsætter krav til måling af IAQ, herunder parametre som CO₂, PM2.5, luftfugtighed og temperatur.
- Bilag III: Definerer de præstationskriterier, som HVAC-systemer skal opfylde med hensyn til energieffektivitet og luftkvalitet.
Smart digitalisering af bygningsdrift
- Artikel 8: Introducerer kravet om Smart Readiness Indicators (SRI) for at vurdere bygningers evne til at optimere deres energimæssige ydeevne gennem automatisering og sensorteknologi.
- Artikel 12: Bestemmer, at nyopførte og gennemgribende renoverede bygninger skal integrere digitale kontrolsystemer til opvarmning, køling og ventilation.
Fleksibilitet i ventilationsstrategien
- Artikel 13: Bekræfter, at bygningsejere og operatører frit kan vælge en hvilken som helst ventilationsmetode (naturlig, mekanisk eller hybrid), så længe de kan måle og dokumentere overholdelse af indeklimastandarder.
Overvejelser om luftfiltrering
- Selvom EPBD ikke foreskriver specifikke filtertyper, anerkender det luftfiltreringens rolle i opretholdelsen af IAQ. Direktivet henviser til standarder som EN 16798-3:2017, som anbefaler brug af fine partikelfiltre (ePM1 eller ePM2.5) for at sikre ren indendørs luft. rehva.eu+1camfil.com+1
Tidsplan for implementering
Offentlige bygninger
- Bygninger i den offentlige sektor, herunder regeringskontorer og skoler, er typisk underlagt en hurtigere implementeringstid på grund af deres synlighed og krav om overholdelse. Dette forventes at ske inden for 2-3 år efter lovgivningens vedtagelse.
Private bygninger
- Bygninger i den private sektor, herunder erhvervs- og boligejendomme, kan have en længere tidsramme, ofte op til 5 år, til at overholde kravene til IAQ-overvågning og digitalisering. Denne forlængede tidsramme giver mulighed for gradvis integration af intelligente systemer og sensorer, og mange ejere vælger en trinvis tilgang til opgradering af HVAC-systemer.
Ældre bygninger
- Ældre bygninger, især dem, der ikke gennemgår større renoveringer, kan have en længere frist, før der forventes fuld overensstemmelse, afhængigt af det nødvendige renoveringsniveau. I løbet af denne periode opfordres bygningsejere til at eftermontere systemer og installere overvågningssensorer gradvist.
Ved at integrere disse foranstaltninger sigter EPBD mod at skabe sundere indendørsmiljøer, reducere energiforbruget og bevæge sig mod EU’s mål om en kulstofneutral bygningsmasse inden 2050.